Jeg er nu hjemme ved Marianne efter en kæmpe oplevelse , og jeg gør det meget gerne igen . Der har været så mange oplevelser under vejs at det er næsten umulig at opremse dem alle her , men en ting er sikkert Marianne fortjener en kæmpe anerkendelse for hendes vejr udsigter og støtte!

Vi kom igennem et slemt blæse vejr på vej til Azorerne , og fik i den forbindelse en del vand i bunden af båden , pga. en dårlig pakning i lugen til sejlrummet i forenden , og den pumpe i bunden af sejlrummet var stoppet af 2 små strips så den ikke kunne køre , der blev jeg glad for min gast Jens og Ole ( family-life ) de sled i 2 dage med at lænse med en spand indtil fejlen var lokaliseret og udbedret og vi igen kunne optage vores tur mod Azorerne.

I Horta fik vi båden tørret og rengjordt for saltvand samt repareret de ting der var ødelagt så godt det nu var muligt , dagene i Horta startede vi på peters bar med æg og bacon og så ombord og arbejde og vi spiste på forskellige restaurenter , det er billigt at spise ude på Azorerne.

Dagen før vi skulle sejle fra Azorerne meddelte Henning at han tog flyveren hjem smiley øv det havde været bedre om vi havde holdt sammen hele vejen. Jens – Ole – og jeg sejlede mod DK , da vi var godt afsted kunne vi se at der var mulighed for at vi kunne nå pinsetræffet i Ebeltoft , så der gik pludseligt sport i den , vi nåede træffet i Ebeltoft kl 17:00 og spisningen begyndte kl 18:00, jeg kalder det godt timet.

Jeg vil senere skrive historien mere detaljeret i en anden tråd, det hele skal bare lige lidt på afstand.

keep sailing